Hos Myselfie arbejder vi hver dag på at skabe sjove og mindeværdige oplevelser for vores kunder. Og nu tager vi altså også et par skridt mod at reducere vores miljøpåvirkning. Mange af de skridt har vi faktisk taget helt fra start - og andre tiltag er nye. Der er naturligvis altid plads til forbedring, men vi stræber efter at gøre det bedre der, hvor vi kan ved at tænke mere ansvarligt i vores daglige drift 💪🏼
Cirkulære produkter: Genbrug fremfor spild
Vores fotobokse følger en cirkulær model, hvor de lejes ud flere gange i stedet for at blive solgt som engangsprodukter. Hver gang en Myselfie returneres til os efter et event, bliver den færdigbehandlet, klargjort og så sendt videre til den næste kunde. Denne genbrugsmodel hjælper os med at minimere produktionen af nyt udstyr og reducerer dermed vores ressourceforbrug og affaldsmængder 🫶
Genbrug af emballage: Fra papkasser til skum
Vi genbruger også vores emballage for at spare på ressourcerne. De papkasser, vi sender vores enheder og tilbehør i, bruges så mange gange som muligt. På den måde sparer vi på materialerne og mindsker behovet for ny emballage. Indeni kasserne beskytter vi produkterne med genbrugsskum, som også bruges flere gange, før det udskiftes. Vores pakkerutiner er altså præget af en drift, der reducerer vores aftryk på planeten.
Aktivitetskort som spillekort: Genbrug når det er sjovest 😍
Vores fokus på at genbruge og reducere spild ses også i vores nye aktivitetskort, der tidligere blev brugt til ét gang og derefter smidt ud. Vi har nu omdannet dem til også at være spillekort, så vores kunder kan få glæde af dem i længere tid uden at generere affald. På den måde kan vores aktivitetskort bruges igen og igen - og endda til andet end det oprindelige formål 💪🏼
Mindre papir, mere digitalt: Online guides hele vejen rundt
For at reducere vores papirforbrug har vi også gjort vores brugerguides digitale. I stedet for at trykke flersidede guides på papir, har vi nemlig flyttet dem online, så vores kunder nemt kan finde instruktioner på nettet. Det er praktisk for dem og bidrager samtidig til at reducere vores klimaaftryk.
En rejse mod forbedring
Hos os handler det om at tage ansvar der, hvor vi kan. Vi arbejder hele tiden på at finde nye måder at forbedre vores processer, drift og rutiner på - og vi er ikke færdige endnu. Men selvom vi stadig har områder, hvor vi kan blive bedre, er vi stolte af de skridt, vi allerede har taget. Det hele tæller 💖